Knæsmerter kan være ganske invaliderende og give mange problemer i hverdagen. Gangen bliver besværet og mobiliteten forringet. Smerter i et knæ kan skyldes mange faktorer, og det er vigtigt, at du bliver undersøgt, diagnosticeret og korrekt behandlet.

Hvordan beskrives knæsmerter?

Smerter lokaliserede til forsiden af knæet, eventuelt ledsaget af skurren, som udløses ved gang på ujævnt terræn, trappegang, løb, og længerevarende siddende stilling med knæet bøjet. Sidstnævnte symptom bliver ofte betegnet “movie sign” på engelsk.

Grunden til, at ovennævnte aktiviteter provokerer knæsmerter er, at de alle er forbundet med et øget pres af knæskallen mod lårbenet. Det er derfor typisk, at smerterne er værst ved gang nedad trappe, hvor knæet bøjes ca. 80 grader, end op ad trappe, hvor knæet kun bøjes ca. 50 grader. Enkelte patienter kan desuden have erfaret tilfælde af knæsvigt eller låsning.

Knæsmerter som følge af hypermobilitet

Hypermobilitet giver manglende stabilitet i leddene, hvilket kan give smerter og også disponere for slidgigt, fordi leddene bliver belastede i deres yderstillinger. Dette kan forebygges ved hensigtsmæssig træning af musklerne og gennem bevidst arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Omvendt kan låste led gøres mere bevægelige gennem fx strækøvelser.

Hypermobilitet testes af f.eks. ergoterapeuter med den såkaldte Beighton’s test (som Beighton selv ikke har noget ansvar for). For hver finger, der viser den før beskrevne overdrevne bevægelighed, gives ét point. For hvert knæ, der kan bukkes bagover, for hvert albueled, for evnen til at gå i spagat, for evnen til at lægge håndfladerne mod gulvet som før beskrevet, gives ligeledes et point. Ved sammenlagt fire point kan en ergoterapeut tale om hypermobilitet.

Knæet er kroppens største led, og det er placeret mellem kroppens to længste knogler (lårben og skinneben), det gør knæet udsat for skader med lang ”vægtstangsarm”, fx spark på nedre del af skinneben eller vrid i knæet med foden solidt plantet i underlaget. De hyppigste knæskader er skader på indvendige sideledbånd, inderste menisk og forreste korsbånd. Skaderne opstår ofte i forbindelse med idræt, hvor knæet påvirkes når det er vægtbærende, det kan fx være ved spark eller pludselige vrid.

Mus i knæet

I nogle situationer vil et lille område af brusken være trykket i stykker, men sidde på plads. Andre gange kan et stykke brusk være slået helt fra, evt. sammen med et lille stykke af den underliggende knogle. Hvis man slår et stykke brusk/knogle løs, kan dette ”svømme rundt” i knæet og kaldes en mus.

Nogle mennesker får med alderen nogle små udbygninger på kanten af leddet. Et sådan stykke kan også brække af og blive til en mus. En mus kan også opstå uden, man har haft en egentlig skade. Man kan godt danne nogle små brusk-/kalkstykker, der ligger løst i knæet.