Menstruationssmerter og akupunktur
De fleste kvinder har oplevet menstruationssmerter, men for nogle kvinder er smerterne så kraftige, at de kan være besværligt at komme igennem. I de fleste tilfælde kan akupunktur hjælpe.
Lider du af menstruationssmerter?

Hver anden unge kvinde lider af menstruationssmerter i en eller anden form. Menstruationssmerter plejer at aftage omkring 30-årsalderen eller efter den første graviditet. Men at have menstruationssmerter er faktisk et sundhedstegn. En af de almindelige årsager til smerter er sygdommen endometriose. Nogle vurderer at op mod 10 % af alle kvinder har endometriose, men af disse er det ikke alle, som har smerter.
På indersiden af livmoderen er der en livmoderslimhinde der udstødes under menstruation. Endometriose skyldes, at væv fra livmoderens inderside river sig løs og passerer gennem æggestokke og ud i bughulen. Det kan give forskellige reaktioner alt afhængig af hvor dette væv fæstner sig. Reaktionerne er typisk værst omkring menstruation, idet vævet er under indflydelse af de kvindelige hormoner. Immunsystemet kan angribe dette væv og konsekvensen kan være dannelse af arvæv, som kan resultere i barnløshed. Således regner man med, at op mod 25 % med endometriose ikke kan få børn.
Hvad er menstruation?
Menstruation (fra latin mens = måned) er en naturlig udstødning af ægceller. Kønsmodne kvinder udskiller ca. et æg samt blod fra livmoderens overflade med cirka en måneds mellemrum.
Menstruationen foregår i en cyklus fra den dag, kvinden får sin første menstruation. Normalt varer en cyklus ca. 28 dage, men den kan også vare både lidt mindre og lidt mere. Når kvinden får sin første menstruation, er hun kønsmoden. Menstruationscyklussen starter med, at der modnes en ægcelle, der føres frem til ægløsningen (ovulation). Efter ægcellen har forladt æggestokken transporteres den ned gennem æggelederen og fortsætter til livmoderen. Hvis ægget ikke befrugtes i løbet i nogle dage, udskilles det sammen med slimhinderne fra livmoderens inderside. De udstødte slimhinder og det medfølgende blod kaldes menses. En kvindes menstruationscyklus er styret af de kvindelige kønshormoner og hypofysen.
Læs også om fertilitets behandling / barnløshed og akupunktur her
