Rygsmerter og akupunktur
Rygsmerter er en folkesygdom, og alt for mange danskere har problemer med smerter i ryggen. Faktisk er det hver fjerde dansker, der lider af rygsmerter af den ene eller anden art. Meget ofte vil akupunktur kunne afhjælpe smerter i ryggen. Tag kontakt til os, så vi kan vurdere, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med din ryg og dine smerter. (Vi har forsket i netop rygsmerter og akupunktur i flere år)
Forskellige former for rygsmerter:
Generelt omtales rygsmerter som “ondt i ryggen”, og det kan dække over rygsmerter, der sidder i lænden, højere oppe på ryggen eller smerter fra en diskusprolaps. Som nævnt kan disse smerter i ryggen være meget kraftige, og ofte er eneste mulighed, at indtage store mængder smertestillende medicin med masser af bivirkninger. Rygsmerter kan vare ganske få dage – eller de kan være af mere kronisk karakter.
Akupunktur og rygsmerter
Med akupunktur kan vi ofte fjerne eller stærkt reducere smerterne – og dermed give dig en bedre dagligdag. Forud for en akupunkturbehandling vil der være en grundig undersøgelse, og vi vil ligeledes kunne rådgive dig om bedre arbejdsstillinger og siddestillinger, så du ikke bruger din ryg forkert fremadrettet.
Om ryggen og rygsmerter
En rygsøjle består af i alt 24 knoglehvirvler, som danner led med hinanden. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver (diskus), som fungerer som en slags støddæmper og giver mulighed for bevægelser. Knoglehvirvlerne er mindst i nakken og størst i lænden, hvor de skal bære størst vægt. Du kan betragte din rygsøjle som en fjedrende stav, der er opbygget af 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Alle hviler på korsbenet, som er den bagerste del af bækkenringen.
Hekseskud opstår for det meste efter en belastende bevægelse, som kroppen normalt ikke er vant til. Dette kunne f.eks. være flytning af tunge ting eller havearbejde. Hekseskud kommer pludseligt eller udvikles gradvist.
De kan også effektivt lindres med akupunktur.